Fotoalbum

Stillehavet 29 juni 2019.
Nethe besøgte samme sted på kysten i februar 2007, det år Cynthia og Niels bliver gift og vist nok også i marts 2005, det år Cynthia og Niels får deres eget hus i Santa Rosa.

Agnethe 1962 på Højdedraget.

Agnethe 1972

Agnethe takes the boat through narrow waters 1994

Vor ældste søn 2012

Niels 2005

Vor ældste søn 2020

Niels og Cynthia har kobberbryllup 2019

Nethe og vor ældste søn1960

Thomas 2018

Lily and David 2007

Hanne 2020

Hanne strækker ud.

Thomas og Niels 2000

Dorte Kap Verde 2020. Dorte er min svoger Rudolfs datter.

Carrie

Agnethe og Cynthia 2017

Cynthia 2008

Lars Olav og søster Ruth 1975

Storesøster Ruth (31.08.1926 - 19.04.2007). Billedet er fra hendes bryllup med Bill 05.04.1952 Grundet kærestesorg emigrerede hun i 1948, toogtyve år gammel til England, men var hjemme så at sige hvert år og jeg var på sommerferier hos hende i mange år. Både Jens og Niels har været på ferier hos hende og også min mor. Far besøgte hende en enkelt gang - en fantastisk oplevelse for en vendelbo og hjemmefødding.

Storesøster Pet 1958 på Runebergs Allé. Hun er opkaldt efter min mor Petra, men fik som voksen kælenavnet Pet. Både hende og min mor sendte os madpakker - en lind strøm - da vi boede i København. Pet var alle dage opmærksom og omsorgsfuld overfor mig, hendes lillebror.

Storesøster Pet (18.09.1922 - 26.03.2000)

Emil, min far (12.08.1882 - 26.02.1967)
Far fortalte, hvorledes unge piger fra landsbyen slog vejen forbi for at indynde sig hos den flotte ungkarl, men far var fast besluttet på ikke at stifte familie førend han kunne forsørge den. Dertil havde han set og oplevet for megen fattigdom. Ingen gør sig i dag nogen forestilling om fattigdom dengang, sagde han. 

Petra, min mor (14.06.1899 - 11.03.1969) 

Petra og Emil, min far og mor. Far og mor har kendt hinanden siden hun var en lille pige og han en voksen mand. Om han ligefrem har "ventet" på hende, tror jeg gerne. Han friede dog ikke førend han havde bygget hele gården om, hun var blevet voksen og han kunne byde hende et standsmæssigt hjem.

Min storesøster Pet

Nethe (30.04.1934 - 19.04.2020). Billedet er det første af Nethe taget en vinterdag, januar 1955; du er på indkøb i Hundborg. Vi hilste knap den dag og der går lang tid inden vi mødtes på een af dine få friaftener. Jeg husker øjeblikket og var overbevist om, at du også kendte mig. Det er kun et år siden, du fortalte mig, at også du husker det. Det er mit kæreste minde og der går ikke en dag uden jeg tænker på, da vi var tyve år og mødtes.

---

Sara, min bedstemor. ( 5. marts 1843 - 20. januar 1907). Hendes kælenavn var Malle. Hun døde 27 år før jeg blev født. Jeg ved kun det om hende, som min far og "Bette Malle" min faster Lauras datter har fortalt mig.  Kort før min kusine Bette Malle døde var det hende magtpåliggende at fortælle mig om det dejlige hjem, hun voksede op i på Søndersiggaard og om min bedstemor, der sørgede godt for dem alle. Alle børn lærte hun at læse inden de kom i skole, så de bedre kunne følge med. Bette Malle fortalte mig meget om livet på Søndersiggaard, hvor hun tilbragte en stor del af sin ungdom, da hun sammen med sin mor og søskende flyttede "hjem" til Søndersiggaard efter morens (faster Lauras) skilsmisse.

Lars, min bedstefar. (01. januar 1839 - 25.10.1918 ). Han døde 16 år før jeg blev født. I mit hjem stod hans skrivebord og skufferne rummede stadig hans papirer fra da han var sognefoged. I min bogreol står næsten hundrede bøger, som han købte, da han i 1911 kom på aftægt hos min far. Han må have læst en bog om måneden. Der var intet bibliotek på min fødeegn, så det blev de bøger, jeg fik læst som ung, Lev Tolstoj, B.S. Ingemann, Palle Rosenkrantz, Charles Dickens m.fl.

Min mormor Kristine (7. november 1863 - 24. juni 1931). Hun døde tre år før jeg blev født, så også hende kender jeg kun på anden hånd. Min storesøster Pet kan huske hende og har fortalt. Hun var ud af en fornem gårdmandsslægt og tog sig det meget nær, at landbruget lykkedes så dårligt for dem. Min mor har også fortalt meget om hendes barndom og ungdom på Nørgaard, som bedstemor Kristine sørgede for fungerede som det sømmede sig. Begge mine bedstemødre var meget smukke og hvor ville jeg gerne have lært dem at kende.

Min morfar Peder - (14. september 1862 - 8. maj 1937) -  også Pier Nørmølle kaldet efter gården Nørmølle i Tolstrup, som de overtog på et tidspunkt. Han blev født på Lille Kraghede og Kristine og han fik så at sige gården Nørgaard i Lehm i bryllupsgave. Jeg var kun tre år, da han døde og kan selvfølgelig ikke huske ham. Jeg fik at vide, at han aldrig blev en dygtig landmand og at det var bedstemor, der holdt sammen på det hele. Storesøster Pet huskede ham fra hans hyppige besøg på Søndersiggaard og hvordan han overfor børnebørnene viste hvorledes man "går på stand". Min far fortalte intet om svigerforældrene, men sagde ofte i al almindelighed, at det var kvinderne, der reddede landet, fordi de var afholdene (de drak ikke) - noget man ikke kunne sige om mændene dengang.